Google Webmaster ToolsEt værktøj som mange overser, er Google´s Webmaster Tools, også kendt som Webmasterværktøjer. Det er et enormt smart værktøj til at vedligeholde og optimerer dit website med. For at få adgang til Webmaster Tools, så skal du først bekræfte at du ejer siden som du vil overvåge. Dette kan gøres via forskellige metoder, men typisk der gør du følgende:

 

  1. Downloader en html bekræftelsesfil.
  2. Uploader den til dit domæne.
  3. Trykker bekræft i Webmaster Tools.

Det er en nem og hurtig proces, som tager få minutter.

Få automatisk besked - hvis der er problemer med dit website.

Med Webmaster Tools, kan du få besked, hvis der opstår problemer med dit website.

Eksempler på ting Google kan rapporterer til dig:

  1. Hvis dit site bliver hacket, eller det indeholder Malware.
  2. Dit CMS system bør sikkerhedsopdateres.
  3. At dit linkprofil indeholder dårlige og unaturlige links.
  4. Hvis Google ikke kan tilgå dit website.
  5. Hvis dit site indeholder for dårligt indhold, eller indhold som allerede ligger på nettet.

Det er bare et hurtigt udpluk af beskeder du kan modtage – fælles for dem alle er dog, at de typisk er meget relevante. Er der problemer med ens webside, så handler det jo hurtigst muligt om at få problemet løst.

Du finder logisk nok dine meddelser under "Meddelelser". Vil du gerne have en mail, når du får en intern meddelelse i Webmaster Tools, så skal du indstille det under "Indstillinger" på forside - når du er logget ind. 

Hold styr på dine 404 sider.

gennemgangsfejl i webmaster toolsEn 404 side er en side, som bliver vist hvis dine besøgende kommer til en side som ikke længere eksisterer. Det kan f.eks. skyldes at du f.eks. har slettet en side, eller har lavet en tastefejl i oprettelsen af en URL. Lige meget hvad det skyldes, så er det noget du bør gøre noget ved. Det sender både et negativt signal til søgemaskinerne, at du ikke har styr på dit indhold. Og som besøgende på dit website, er det også en skidt ting, at ramme ind i en side som ikke eksisterer mere. Det kan hurtigt koste en potentiel kunde.

I Webmaster Tools, kan du hurtigt få en oversigt over hvilke sider Google har registreret som 404 sider ("Sundhed -> Gennemgangsfejl"). Og dermed kan du bruge dataen til at rette op i dine fejl, enten ved at fixe fejlen, eller lave en 301 redirect til andet relevant indhold.

Tjek dine indgående links.

Du har muligheden for at få et overblik over, hvilke andre hjemmesider der linker til dit indhold. Desuden kan du se hvilket indhold der mest linkes til. Der findes værktøjer på nettet, der giver dig bedre mulighed for at se disse data, men da de typisk koster penge at benytte, så er Webmaster Tools er fantastisk gratis alternativ. At se ens indgående links kan benyttes til mange ting, f.eks. er det smart til at finde ud af hvad der er populært på din side.

Det er enormt vigtigt for ens succes i søgemaskinerne, at man har andre hjemmesider der linker til ens side. Derfor giver det enormt meget fornuft, at finde ud af hvad slags indhold der tiltrækker links, så man kan arbejde videre med lignende emner.

Du kan tjekke dine indgående links via "Trafik -> Links til dit website". 

Se hvilke søgeord - som ligger godt placeret i søgemaskinerne.

søgeforespørgelser webmaster toolsVed at kigge på ”Trafik->Søgeforespørgelser”, der kan du få et hurtigt overblik over hvordan dit website performer i Google på udvalgte søgeord. Google Analytics viser flere og flere af ens besøgende som ”Not Provided”, hvilket gør ens statistiske grundlag tyndere. Med Webmaster Tools kan du se hvilke søgeord som:

  1. Giver dig besøgende.
  2. Hvor mange visninger søgeordene har.
  3. Hvor mange procent af visningerne som bliver til besøgende (CTR).
  4. Din gennemsnits position i Google på søgningen.

Disse data kan benyttes til mange ting.

F.eks. er CTR (Click Through Rate) enormt god at benytte til at optimerer sine Titler og Description (Læs mere om Titler og Description her).

Hvis du kan se at der er mange visninger på en søgning, og du ligger godt placeret i søgemaskinerne på søgeordet, så kan et lavt CTR tal skyldes at din titel og Description ikke er indbydende nok – folk vælger åbenbart at besøgende de andre websites som bliver vist i Google på søgningen.

Til sidst skal det dog nævnes at tallene i Webmaster Tools ikke er så præcise som i Analytics, men de er stadig enormt gode til at benytte til optimering.

Vis Google hvilken geografisk målgruppe du har.

geografisk søgemaskine optimeringHvis du benytter internationale domæner som f.eks. .com eller .org, men har målrettet dit indhold til f.eks. danskere, så kan det være en god idé at fortælle Google via Webmaster Tools, at ens målgruppe er danskere.

Det kan du gøre under "Konfiguration->Indstillinger->Geografiske mål". Under samme side, kan du også vælge om dit fortrukne domæne er med eller uden www.

Fjern website links.

webside links

Hvis du er så heldig, at have fået tildelt website links til dit domæne, så har du muligheden for at fjerne enkelte af linksene. Hvis du er i tvivl om hvad jeg mener, så kan du se et eksempel til højre.

Google bestemmer 100 procent, hvilke sider de mener, er relevante at vise som website links, så du har ingen mulighed for at tilføje nogen sider. Men du har muligheden for at fjerne links som du syntes er irrelevante. Hvilket kan være meget fornuftigt, hvis Google har valgt et website link som ikke er så heldigt i forhold til søgningen.

Website links kan fjernes under "Konfiguration -> Websitelinks".

Er dine titler for ensformige eller ikke eksisterende?

title tag og dcVed at vælge ”Optimering->HTML-forbedringer”, der får du muligheden for at se om der er nogle af dine sider som har en identisk Titel, eller om der er nogle sider hvor der ikke er angivet en Titel. Titel er enorm vigtig i forhold til din søgemaskineoptimering, og det er en god idé at have unikke titler for hver side.

Du har også muligheden for a se om du f.eks. bruger for korte titel-tag eller for lange. Er du i tvivl om hvad en Titel er, og hvordan du bedst muligt laver en, så kan du læse mere her.

Få Google til at indeksere nye sider hurtigere.

googlebot simulatorGoogle er lynende hurtig til at indeksere nye sider på nettet, og normalt skal man ikke bekymre sig om at en side vil blive indekseret. Der er dog nogle få tilfælde hvor man gerne vil have processen sker hurtigere. Det kunne f.eks. være at du har skrevet en nyhedsartikel om en hændelse som lige er sket, og du ved at folk pt. allerede er i gang med at søge om på Google. Alle dine konkurrenter er også i gang med at beskrive hændelsen, og du vil gerne tage en tidlig føring, ved at komme hurtigst frem i Google på søgninger omkring emnet.

Det kunne f.eks. være hvis en Ufo landede på Langeland.

Med Webmaster Tools, kan du via ”Sundhed->Googlebot-simulator”, indsende nye sider til Googles indeks. På den måde kan du sætte skub i indekseringsprocessen, og få din nyhed indekseret hurtigere. Via samme værktøj kan du også teste hvordan Google ser dine enkelte sider. Det kan f.eks. være i et tilfælde hvor Google siger at din side er blevet hacket, og linker ud til skadende sider. Men hacket er så smart, at det kun viser sig når det er Google som besøger siden. Via værktøjet kan du se hvilke koder Google ser, når deres bot besøger siden.

Du finder Google Webmaster Tools her. 


Skrevet af Jesper S. Hansen.

kvm

ubuntu

cisco

dell

netgroup

openvz

Drift

Support
redhost@itf.dk

Tlf: 69161622

Man-tor 07.00-16.30
Fredag 07.00-16.00

Konsulentydelser udover
åbningstid mod gebyr

redHOST ApS
Sindalsvej 37
8240 Risskov

Priser angives per måned
eks. moms

Betingelser